I forbindelse med opkøbet bliver Heras’ nordiske selskaber en del af Garda Groups eksisterende selskaber i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark bliver Heras’ selskaber inden for permanent perimetersikring SER Hegn, Moosdorf Hegn og Stentoft Hegn en del af KIBO Sikring.
Heras er en førende leverandør af perimetersikringsløsninger, som opererer i otte lande og betjener kunder på over 20 markeder. Ved at kombinere deres styrker vil Garda Group og Heras forbedre innovation, operationel ekspertise samt kundeservice. Herudover vil de desuden tilbyde en bredere vifte af sikringsløsninger af høj kvalitet i hele Europa.
Heras bliver en værdsat tilføjelse til KIBO Sikring og Garda Group-familien. Heras’ danske selskaber beskæftiger tilsammen omkring 85 medarbejdere, og efter opkøbet bliver KIBO Sikring den førende virksomhed i Danmark inden for perimetersikringsløsninger.
„Vi er utroligt glade for at kunne byde Heras og deres dygtige medarbejdere velkommen til KIBO Sikring og Garda Group. Heras er kendte for deres ekspertise i opsætning af hegn og porte med dertilhørende service. Med dem på holdet kan vi drage fordel af hinandens samlede styrker inden for mekanisk sikring, således vi kan tilbyde vores kunder de stærkeste og mest pålidelige sikringsløsninger på markedet”, udtaler Lars Kramer, administrerende direktør i KIBO Sikring.
Markild Iversen, Country Manager i Heras Danmark, uddyber: “Vi er stolte over at blive en del af KIBO Sikring og Garda Group. Vores forretning er bygget på høj kvalitet, tæt samarbejde og stor respekt for vores kunder – værdier, der harmonerer perfekt med Garda Groups. Vi tager vores ansvar for sikkerhed og miljø alvorligt og ser frem til at bidrage til en stærk koncern med fokus på bæredygtig udvikling i hele værdikæden”.
KIBO Sikring er en del af Garda Group, som er Nordeuropas største leverandør af løsninger inden for perimetersikring og elektronisk overvågning. Garda Group består af virksomheder i Sverige, Danmark, Norge, Finland og Tyskland, som tilsammen har omkring 2.100 medarbejdere.
Læs pressemeddelelsen vedr. opkøb af Heras fra d. 19. juli 2024.