HER KAN DU LÆSE OM HVEM VI ER

Vil du beskytte dine værdier bedst muligt, er hegn, porte og låger et oplagt valg. Det er vi eksperter i hos Stentoft Hegn A/S

Hegn, låger og porte er den oplagte løsning, hvis du vil kontrollere adgangen til eller fra dine arealer og bygninger. Der findes altid en løsning, der passer. Spørgsmålet er bare, hvilken løsning som er den rigtige, mest effektive og billigste til opgaven – og hvilken løsning der passer bedst ind i omgivelserne, er mest respektfuld overfor miljøet og som også kan accepteres af naboerne.

Det kræver god og seriøs rådgivning fra en troværdig, ærlig og faglig kompetent leverandør, der har stor ekspertise i opsætning af hegn og sikring. Allerhelst skal du gå efter en leverandør, der går mere efter at være en samarbejdspartner end bare et firma, der kommer og sætter det hegn, de låger eller de porte op, som I har behov for.

For de fleste hegn, låger og porte har behov for regelmæssig vedligeholdelse og service, hvis de skal blive ved med at være lige gode til at holde det ude, du ikke vil have ind og det inde, som du ikke vil have ud. Derfor betaler det sig at finde en leverandør, der også er der, den dag der er brug for reparationer eller vedligeholdelse.

Jeres sikre leverandør af hegn og sikring

Stentoft Hegn A/S servicerer kunder over hele landet fra vores virksomhed beliggende i Sønderjylland. For selv om vi har flest kunder lokalt i det syd- og sønderjyske område, er vi også en værdsat leverandør af hegn og sikring i resten af landet. Det har vi været siden 2005.

Vores virksomhed bygger på, at vi skal være troværdige og fagligt kompetente samarbejdspartnere, der går ind for at finde den mest optimale hegns- og sikringsløsning til vores kunder.

Vi går op i at levere godt håndværk og at være professionelle og ærlige i både vores rådgivning, leverance og efterfølgende servicering af kunderne. Den tilgang til kunderne har sikret os stor kundetilfredshed og et godt omdømme hos både private og inden for industri, landbrug og institutioner.

Vi lytter til kunderne og miljøet

Hos os føler kunderne, at vi lytter til dem og at vi handler ansvarligt og respektfuldt over for både dem, miljøet og de omgivelser, som vi sætter hegn og andre former for sikringsudstyr op i.

Det har igen ført til, at vi de seneste år har været igennem en positiv udvikling i firmaet, der har medført både en større medarbejderstab og en større kundekreds. En udvikling vi er meget glade for og ydmyge over. Den forsøger vi at fastholde ved at blive ved med at gøre tingene lige så godt, grundigt og gennemført, som vi altid har gjort – selv om vi er blevet større.

 

Se vores salgs- og leveringsbetingelser her.